0-5-årige

 

20 fine og helt sunde mælketænder bryder frem i dit barns mund fra det er ca. ½ til det er ca. 4 år.

Der kan være stor variation i tidspunkter og frembrudsrækkefølge, men normalt starter tandfrembruddet med 2 fortænder forneden i ca. 6 mdrs. alderen og umiddelbart derefter 2 fortænder foroven.

  

Tandplejens tilbud

Ved Frederikshavn Kommunale Tandpleje vil du og dit barn blive indkaldt til første undersøgelse når dit barn fylder 3 år. 

Vi har her de bedste erfaringer med at kunne skabe kontakt til børnene, og det er også her, vi for alvor kan træne tandbørstning og drøfte de spørgsmål I evt. måtte have.  

Alle børn er automatisk tilmeldt den kommunale tandpleje fra fødsel, og som forældre er I til enhver tid velkomne til at kontakte tandplejen - også før barnet fylder 3 år.

I øvrigt er vi altid til rådighed på telefonen 98 45 64 00 eller pr. mail: tandcafeen@frederikshavn.dk  

Vi glæder os til et godt samarbejde om tandsundhed for dit barn fremover.