Vores tilbud

Billedeaf tand med tandpasta og tandbørste med teksten: Tænderne skal børstes rene hver gang!

Så snart Tandplejen opdager, at tandskiftet er i gang, gør vi forældre og børn opmærksomme på de nye tænder.

Tandbørstetræning

Tandbørstning er det altafgørende middel til at holde tandsygdomme væk. Vi fokuserer på individuel tandbørstetræning.
Vi farver tænderne efter behov, så eventuelle belægninger bliver synlige og vi hjælper/korrigerer teknik og metode. 

Pas på 6-årstænderne

De nye 6-årstænder er særligt udsatte for huller i de dybe furer i tyggefladen.
Hvis tandlægen skønner, at tænderne har så dybe furer, at det er vanskeligt at holde dem helt rene, vil I blive tilbudt en forebyggende behandling. Denne behandling forsegler de dybe furer i tanden og dermed beskyttes tanden en årrække frem.

Lakforseglingen lægges på tanden efter en grundig rengøring, men den er ikke et indgreb i tandens emalje. Ved undersøgelsen taler vi om tilbuddet og om behovet for behandlingen.

Opmærksom i hele tandskifteperioden

I hele tandskifteperioden følger vi tandskiftet ved alle eftersynene.
Er
der uregelmæssigheder eller andet, der ikke ”går efter planen”, følger vi op eventuelt med besøg ved reguleringstandlægen.